Søg
Close this search box.

Tingbjerg, Brønshøj

Adserballe & Knudsen var ansvarlig for at renovere, energioptimere og ombygge 72 lejligheder og 23 tilgængelighedsboliger, i alt cirka 8.200 m2 fordelt på 13 boligblokke i Tingbjerg.

Kort om projektet

Boligselskabet fsb ønskede at skabe en mere attraktiv afdeling med velfungerende og tidssvarende boliger uden at gå på kompromis med byggeriets kulturarv og arkitektoniske kvaliteter.

Tingbjergs karakteristiske gule blokke i tre etager er opført i perioden 1956-1975, og 40 år efter trængte byggeriet til en energirenovering og opdatering af rum og installationer.

Proces

Adserballe & Knudsen varetog to storentrepriser (E4 og E6). En central del af Adserballe & Knudsens opgave bestod i at tilrettelægge et rationelt forløb for de mange delopgaver samt sikre en koordineret indsats i dialog med de øvrige storentreprenører. Byggeledelse i større renoveringsopgaver er en kernekompetence for Adserballe & Knudsen, der har bred erfaring med ledelse og styring af tilsvarende sager.

Beboerne var fraflyttet boligerne i udførelsesperioden og oplevede derfor ikke gener i forbindelse med arbejderne.

Teknisk beskrivelse

Boligerne blev energirenoveret med efterisolering af gavle, nyt tag, nye vinduer og døre samt nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der er blevet etableret nye køkkener og installeret nye badeværelser i alle boliger, herunder nye vandledninger, afløb-, varme- og elinstallationer.

Adserballe & Knudsen har i alt etableret 23 tilgængelighedslejligheder med direkte udgang til grønt område og private haver. Lejlighederne er blevet totalrenoveret, og tilgængeligheden er blevet forbedret med etablering af niveaufri adgang i stueetagen samt personlifte i enkelte opgange. Dertil har Adserballe & Knudsen udført miljøsanering for skimmel og farlige stoffer samt nedrivning af eksisterende asbestholdige aftrækskanaler.

Fakta

ROLLE: Storentreprenør
BYGHERRE: fsb
TOTALRÅDGIVER: Rambøll
KONTRAKTSUM: 42 mio. kr.
PERIODE: 2016-2018

Renovering

Solbjerg Have, Frederiksberg

Renovering

Skoleparken, Hillerød

Renovering

Ringparken, Roskilde