Søg
Close this search box.

Skoleparken, Hillerød

Adserballe & Knudsen har udført en energirenovering og et kvalitetsløft af 426 boliger, der har fået ny facade og nye indgangspartier. Opgaven er blevet løst i hovedentreprise for Boligselskabet Nordsjælland.

Kort om projektet

Det er en meget forandret Skoleparken, der står tilbage efter en omfattende renoveringsproces.

De 50 år gamle blokke er blevet energirenoveret, og de monotone facader har fået nye markante indgangspartier, fremskudte altaner og ny VVS og ventilation.

Proces

Adserballe & Knudsen blev her som i mange andre sager inviteret til at byde.

Opgaven afspejlede det fokus, der er på større og mere krævende renoverings- og nybygopgaver.

Fokus er desuden på at forny og forbedre byggeprocesserne for at optimere og spare tid og penge med samme eller bedre kvalitet.

Det er navnlig interessant i projekter med mange enheder, der skal bearbejdes på samme måde som i Skoleparken.

Teknisk beskrivelse

Uden på den gamle facade er en ny murstensfacade blevet isoleret og opmuret. Nye vinduer er blevet isat, og altanerne er blevet udvidet til 200-220 cm.

Indvendigt er badeværelserne blevet renoveret, så de opfylder nutidens standarder med blandt andet gulvvarme og ventilationsanlæg.

Opgange med tilgængelighedsboliger har fået elevator.

75-100 mand var på opgaven, heraf fire funktionærer. Cirka 35 procent af opgaven er blevet udført i egenproduktion.

Fakta

ROLLE: Hovedentreprenør
BYGHERRE: Boligselskabet Nordsjælland
ARKITEKT: Rambøll
INGENIØR: Rambøll
KONTRAKTSUM: 250 mio. kr.
PERIODE: 2015-2019

Renovering

Tøndehvælv, Ballerup

Renovering

Tingbjerg, Brønshøj

Renovering

Solbjerg Have, Frederiksberg