Afleveringen i dag markerer afslutningen på en tre år lang helhedsrenovering, som har været inde omkring de fleste bygningsdele i det berømte byggeri på Frederiksberg.

Solbjerg Have er et alment byggeri, der blev opført i 1970’erne og taget i brug i 1980. Det er en bilfri bebyggelse, hvor de fleste boliger har altan eller forhave.

Byggeriet er tegnet af Fællestegnestuen og har vundet flere arkitekturpriser for den rige variation i boligtyper, facader og materialer, som står i kontrast til meget af samtidens monotone byggeri.

Hovedmålet med renoveringen har været at forbedre et belastet indeklima og opgradere en nedslidt klimaskærm, samtidig med at det har været et fokuspunkt i projektet at fastholde den oprindelige arkitektur.

Det fortæller Christian Thorup, der er senior projektleder hos KAB og byggeforretningsfører for FFB.

”Solbjerg Have er et ikonisk byggeri, som er opført med stor veneration for fællesskabet og god arkitektur. Projektteamet har i tæt samarbejde med følgegruppen bestående af engagerede beboere forstået at fastholde og opkvalificere Solbjerg Have på bedste vis inden for de bygningsmæssige og økonomiske rammer, som er et vilkår i en helhedsplan.”

Fastholdelse af det arkitektoniske udtryk
Klimaskærmen har gennemgået en omfattende renovering, der inkluderer betonreparationer, kuldebrosisolering, udskiftning af mere end 450 vinduespartier, etablering af nye terrasser i tagboliger og asbestsanering af taget.

Tagets oprindelige udtryk er genetableret med i alt 12.500 kvadratmeter bølgeplader.

Indtil renoveringen var bølgepladerne en funktionel del af klimaskærmen, men i den nye fortolkning er de monteret på en tagpapkonstruktion, der i virkeligheden er tæt i sig selv.

På samme måde er byggeriets orange skorstene bevaret, selv om kanalerne er muret til i bunden.

I begge tilfælde er løsningerne valgt for at bevare den oprindelige arkitektur i projektet

”Der har været et bredt fagligt ønske om at fastholde arkitekturen fra både Landsbyggefonden, stadsarkitekten, bygherre, beboerne og os i teamet. Tagkonstruktionen er et eksempel på en langtidsholdbar løsning, der byggeteknisk er bedre end det eksisterende byggeri og samtidig bevarer det oprindelige udtryk”.

Sådan siger projektleder Lars Bancroft fra rådgiver Arkitema. Han forklarer, at det har givet mange udfordringer at forene et 50 år gammelt byggeri med nutidens krav til indeklima, energiforbrug og materialekvalitet.

”Vi har skullet udviklet mange løsninger, fordi byggeriet er så specielt. Bare det at sætte stillads op er indviklet på grund af bebyggelsens terrasserede indretning. I mine øjne er det lykkedes på grund af et bredt samarbejde, hvor idéerne er kommet på bordet på tværs af fagene. Vi som arkitekter kan ikke løse det alene, men fordi både nedrivere, stilladsfolk og tagdækkere har bidraget med deres specialviden i en fælles proces, har vi skabt nogle virkelig gode løsninger.”

Artiklen fortsætter under billederne.

Et tillidsfuldt samarbejde
Netop det tværfaglige samarbejde har været et varemærke for sagen, hvor FFB, Arkitema, Wissenberg, Adserballe & Knudsen og underentreprenørerne har arbejdet tæt sammen.

Alle parterne er enige om, at det er lykkedes at skabe en tillidsfuld relation, der har gjort det lettere at træffe de svære beslutninger. For Lars Bancroft er det sådan, alle sager burde forløbe.

”I mine øjne er det drømmescenariet. Det er sådan, man gerne vil have, at en byggesag kører. Der skal bare være én part, der sidder med korslagte arme, for at det ikke fungerer, men her har alle spillet sammen og budt ind med gode idéer og løsninger.”

Det gode samarbejde har mange fædre. På Adserballe & Knudsens side har byggeledelsen opereret med et princip om at håndtere ekstraarbejder en gang om måneden, så bygherre løbende har været velinformeret, fortæller projektleder Joachim Nielsen.

”Det betyder meget, at man på hver side af bordet kan fornemme, at begge parter er reelle, og at alle er villige til at give sig lidt, når der opstår uenigheder. Vi har haft masser af uenigheder i løbet af de sidste tre år, men vi er i mine øjne kommet igennem det nemt og smertefrit.”

Påstanden om det gode samarbejde blev afprøvet allerede tidligt i projektet, hvor teamet besluttede at bremse byggeriet fuldstændigt i en hel måned.

Efter at have gennemført et indledende pilotprojekt indså teamet, at etapeinddelingen ikke var optimalt indrettet, og at der var brug for at lægge mere tid ind i processen.

”Solbjerg Have er en kompleks bebyggelse, hvor der måske er 30-40 forskellige lejlighedstyper, og oven i det er der i årenes løb blevet bygget så meget om herude, at boligerne aldrig ser ud, som du forventer det. Vi havde derfor brug for mere tid til for-registreringerne både for at danne os et overblik over de enkelte boliger og for at reducere tiden i beboernes boliger,” siger Joachim Nielsen og fortsætter:

”Vi investerede en del tid i starten af projektet på at få fuldstændigt styr på processerne, og det har betalt sig på den lange bane, da vi i den sidste del af sagen kunne skære markant ned på tiden.”

Aftensmad i eget hjem
Allerede ved pressemødet 11. marts satte holdet sig sammen i et online-møde og nedfældede retningslinjer for den resterende del af processen.

For KAB var det et ufravigeligt krav, at beboere og håndværkere skulle opholde sig i hvert sit rum, når der blev arbejdet i dagtimerne.

Da hver etape har en kritisk periode på 6 uger, besluttede de sig for at tilbyde genhusning til beboerne i de perioder. Landsbygge-fonden støttede finansiering af otte beboelsesvogne. På den måde kunne beboerne få adgang til deres lejligheder efter end arbejdsdag, så de kunne lave mad i egne køkkener.

Igennem hele forløbet har der været et klart fokus på og tæt samarbejde med beboerne. I lange renoveringer oplever beboerne stor belastning, og derfor er dialogen afgørende for at skabe et så smidigt forløb som muligt. Det fortæller Christian Thorup.

”Det er vigtigt, at en så gennemgribende renovering er forankret blandt beboerne. Der er ingen tvivl om, at det er beboerne, som er mest belastet, når renoveringen for alvor ruller. Der har været udfordringer omkring, at der er blevet arbejdet i lang tid i boligerne, og derfor er det vigtigt med god dialog, sparring og modspil. Det tætte samarbejde mellem beboerkoordinatoren og byggeledelsen har været et væsentligt element for at opnå en smidig beboerproces, der bygger på gensidig forståelse.”

Synspunktet bakkes op af Lars Bancroft, der har siddet tæt på beboerne fra start til slut.

”Vi har haft nogle meget dygtige og tålmodige beboere med en dyb forståelse af projektet. Renoveringssagen er jo født ud af en lang dialog med beboerne, og den dialog er videreført i byggeprocessen, hvor vi har holdt mange informationsmøder helt til det sidste. Det er vigtigt, at beboerne er veloplyste og ikke føler, at der bare kommer nogen ind udefra. Det er lykkedes rigtigt godt i Solbjerg Have.”

Foruden renovering af klimaskærmen omfatter projektet etablering af balanceret ventilation i boligerne, renovering af badeværelser, ombygning til ældreboliger, renovering af tag og diverse facadearbejder.

Der er i forbindelse med renoveringen derudover monteret 260 m2 solcelleanlæg med en kapacitet på 32.000 kWh, som driver et nyt mekanisk ventilationsanlæg med genvækst.

Læs mere om projektet her.