Ambitiøse medarbejdere søges til nyetableret anlægsafdeling

1. oktober har vi i Adserballe & Knudsen oprettet en mindre anlægsafdeling, der er sat i verden for at løfte opgaver på vores egne hoved- og totalentrepriser.

Vi søger lige nu ambitiøse og arbejdsomme folk, der har erfaring inden for kloak og beton, og som har et ønske om at bidrage til opbygningen af en helt ny afdeling.

Der er plads til alle på holdet, så uanset om du ønsker et job med stort ansvar og gode muligheder for indflydelse, eller om du foretrækker at møde op og udføre dit arbejde grundigt og stabilt, så bør du søge jobbet.

Du er

  • Rørlægger, struktør, anlægsgartner, kloakmester eller på anden måde erfaren med jord-, kloak- og betonarbejde
  • Ansvarsbevidst, struktureret og samarbejdsorienteret
  • Ivrig efter at arbejde i en afdeling, der prioriterer kvalitet, fællesskab og udvikling lige højt

Vi tilbyder dig

  • Ansættelse i et velrenommeret entreprenørfirma, hvor vi bygger med egne håndværkere. Vi udfører tømreropgaver i egenproduktion i størrelsesordenen 10-50 mio. kr., og i 2023 har vi etableret både en VVS- og nu en anlægsafdeling, der skal supportere vores byggeledelser rundt på sagerne. Pt. er vi cirka 50 funktionærer og 80 håndværkere i virksomheden.
  • En spændende og udfordrende hverdag i et job, hvor der er en ægte flad struktur med kort vej til den øverste ledelsen og mange berøringsflader internt i virksomheden og eksternt i branchen
  • En central rolle i en virksomhed med korte beslutningsveje og individuel medarbejder- og lederudvikling, så du bliver ved med at udvikle din faglighed.
  • En fuldtidsstilling, hvor lønnen fastsættes i forhold til dine kvalifikationer, herudover pensionsordning, sundhedsforsikring, kørselsordning m.v.

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Ricky Alekssion på telefonnummer 42 13 27 10.

Ansøgning og CV skal være i Word eller pdf og skal være på dansk eller engelsk og kan sendes via denne mail: job@aogk.dk

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, så vi indkalder løbende til samtale.

Om Adserballe & Knudsen A/S

Det moderne Adserballe & Knudsen er vokset ud af en mere end 50 år gammel tømrervirksomhed, og vi har fortsat i dag en egenproduktion på cirka 80 håndværkere. I 2023 har vi etableret både en VVS- og nu en anlægsafdeling til at supportere byggeledelserne på vores hoved- og totalentrepriser.

Samlet set har vi en bred portefølje af opgaver, der dækker projekter fra 20 til 500 mio. kr. fordelt på:

  • Renovering i hovedentreprise
  • Nybyggeri i totalentreprise
  • CLT-byggeri og trækonstruktioner
  • Større tømrerentrepriser