Adserballe & Knudsens tømrere udfører klimaskærm, indvendig aptering og terrasseopbygning.
Kort om projektet
Havnebrygge Sirius består at to ens tårne på hver 14 etager på 14.000 kvm med p-kælder under bygningerne på 6.400 kvm. De 116 lejligheder bliver på mellem 72 kvm og 171 kvm.
Tårnene får altaner, der går rundt om bygningerne, med indbygget altankasser med vandingssystem baseret på opsamlet regnvand. Det grønne udtryk er skaleret til danske forhold sådan at dagslys og udsyn ikke begrænses og med plantearter, der kan klare det danske klima.
Størstedelen af stueetagen i Sirius-projektet og naboprojektet Castor får udadvendte funktioner i stueetagen. De skal understøtte bylivet ved den centrale plads, der ligger mellem de to projekter og forbinder vejen Islands Brygge med havnekajen og den fremtidige cykel- og gangbro over havneløbet til Enghave Brygge.
HavneBryggen Sirius bliver bæredygtighedscertificeret i kategorien DGNB Guld og opføres med høj anvendelse af bæredygtige materialer ud fra livscyklusanalyser og miljømæssige risici.
Proces
Sagen udføres i fagentreprise for Nordstern.
Teknisk beskrivelse
Sirius består af to bygninger af 15 etager, og vi monterer døre og vinduespartier, indvendige døre, lofter og vægge, herunder særlige arkitektoniske løsninger med hhv. metalbeklædning og listebeklædning.
Fakta
ROLLE: Fagentreprenør
TOTALENTREPRENØR: Nordstern
BYGHERRE: PensionDanmark
ARKITEKT: Henning Larsen Architects
KONTRAKTSUM: 12 mio. kr.
PERIODE: 2021-2022