Comwell Portside, Nordhavn

Adserballe & Knudsen har udført tømrer- og snedkerentreprisen på det nye konferencehotel i Københavns Nordhavn. Comwell Hotel har en attraktiv beliggenhed nær metrostation og krydstogtterminal.

Kort om projektet

Adserballe & Knudsen har udført arbejdet i fagentreprise for totalentreprenør KPC, og sagen blev vundet efter forhandling. Byggeriet er blevet udført minimum til DGNB sølvcertificering, og det stod klar til de første gæster i år 2020.

Etableringen af hotellet er blevet opført i et joint venture mellem AP Pension og det finske pensionsselskab Keva.

Comwell Hotel er inspireret af havnens historiske pakhuse med de karakteristiske og enkle vinduessætninger og skodder. Hotellet er tegnet af Arkitema Architects.

Konferencehotellet rummer 493 værelser samt 18 konference- og møderum. Under bygningen er der blevet etableret en p-kælder med plads til 90-100 biler. Det markante hotel består af i alt syv etager.

Proces

Håndværk, Adserballe & Knudsens afdeling for fagentrepriser, har udført sagen for totalentreprenør KPC. I afdelingen er der fast tilknyttet cirka 25 tømrere, herunder to-tre lærlinge, som skifter rundt mellem A&K’s fagentrepriser efter endt arbejde.

Den faste bemanding sikrede en høj kvalitet i udførelsen samt en høj ensartethed i processerne.

Comwell Hotel er én ud af flere sager, som afdelingen har udført for KPC. Der er udviklet et tillidsfuldt samarbejde mellem A&K og KPC, der medfører, at de faglige entrepriser kan gennemføres med både høj effektivitet og i høj kvalitet.

Der blev stillet med et rutineret tømrersjak, og i gennemsnit var der 12 mand på sagen. Arbejderne er blevet udført 100 procent i egenproduktion. Sagen blev vundet igennem forhandling.

Teknisk beskrivelse

A&K’s tømrere har stået for det indvendige tømrer- og snedkerarbejde, hvilket indebar montage af gipsvægge og forskellige lofter, samt indvendig snedkeraptering.

I alt er der blevet monteret 14.000 m2 vægge, 12.000 m2 lofter og 1.500 stk. døre

Fakta

ROLLE: Fagentreprenør
BYGHERRE: AP Pension, Keva
ARKITEKT: Arkitema Architects
INGENIØR: ÅF Buildings Denmark
KONTRAKTSUM: 28 mio. kr.
PERIODE: 2019-2020

Tømrer

Teglholmen, København SV

Tømrer

Teglholmen Piers, København

Tømrer

Scanport Hotel Scandic, Kastrup