Sag vundet: Kornblomsten i Ballerup

Hos Adserballe & Knudsen er vi glade for at stå i spidsen for det team, der har vundet konkurrencen om udvidelse og renovering af Børnehuset Kornblomsten i Ballerup Kommune.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med skala architecture og Aksel V. Jensen A/S – Rådgivende ingeniører / AVJ – og bliver et vigtigt løft af de fysiske rammer for børn og personale.

Det eksisterende børnehus fra 1969 består i dag af tre separate bygninger. Med projektet skaber vi større samhørighed ved at forbinde bygningerne med nye gangforløb – og samtidig opføre en helt ny vuggestuebygning med tilhørende liggehal samt en ekstra liggehal til den eksisterende vuggestue.

Samlet udgør det:

🔹 Ca. 450 m² nybyggeri

🔹 Ca. 950 m² renovering

🔹 Plads til ca. 160 børn og tilhørende personale

Vi ser frem til at realisere et børnehus med imødekommende og funktionelle rammer, der giver plads til både leg, læring og nærvær – og hvor børnene er i centrum.

Vi går i jorden henover sommeren.