Hampehus udvalgt til Realdania-program
Ikano Bolig er blandt de otte udvalgte projekter, der skal bidrage til at afprøve nye veje for byggebranchens værdikæde som en del af Realdanias program “Veje til biobaseret byggeri”.
Det konkrete projekt er Hampehuset i Vinge, fire etplans-rækkehuse, der udføres sammen med Artelia Denmark og ReVærk – og os.
Adserballe & Knudsen og Ikano Bolig arbejder i dag sammen om opførelsen af 88 træboliger i projektet Bakkekvarteret i Vinge Syd, og vi glæder os meget til at fortsætte samarbejdet i dette eksempelbyggeri.
For os er det også en mulighed for at videreføre de erfaringer med hampebaseret byggeri, som vi i disse år tilegner os i projektet Hampens Hus med blandt andre Guldborgsund Kommune.
Læs mere om Realdanias program “Veje til biobaseret byggeri” i kommentarfeltet.