Sag vundet: Møllebakken

Stand-still er overstået, og vi kan med stor begejstring annoncere, at vi for Lejerbo skal udføre en gennemgribende renovering af den almene boligafdeling Møllebakken i Hillerød.

Det er en klassisk helhedsrenovering af den type, som vi elsker at udføre – og som vi med ydmygheden nogenlunde intakt betragter os selv som specialister i.

De fem tre-etagers blokke i Møllebakken er opført i 1940’erne. Fire af dem renoveres, mens de er beboet, og den sidste ombygges til tilgængelighedsboliger.

Vi kommer igennem mange af de opgaver, der ofte udføres i almene boligafdelinger: udskiftning af tage, udskiftning af opgangs-, kælder- og hoveddøre, totalrenovering af badeværelser, etablering af ventilationsanlæg samt et farvemæssigt facadeløft og en bearbejdning af indgangspartierne.

Ud over renoverings- og ombygningsopgaven indeholder projektet også nybyg af fire tilgængelighedsboliger.

Mangor & Nagel – en del af AART og ESBEN KIRKEGAARD Rådgivende Ingeniører A/S står bag projektet, og vi glæder os meget til at
komme i gang, når vi kommer om på den anden side af sommerferien.