Succesfuld PQ på Tune Plejecenter

Hos Adserballe & Knudsen er vi i denne uge blevet PQ’et til endnu en spændende sag med skarpt fokus på det tidlige samarbejde.

Sammen med Wissenberg A/S skal vi udarbejde et tilbud på opførelsen af Tune Plejecenter for Boligselskabet Sjælland.

I udbuddet lægges der vægt på det tidlige samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenør, og det er en tilgang, der heldigvis vinder mere og mere frem for hvert år.

Flere af Adserballe & Knudsens sager udføres i en form for samarbejdsmodel, og som de fleste andre i branchen ser vi et enormt potentiale i de integrerede samarbejder.

Vores to virksomheder arbejdede senest sammen på renoveringen af Solbjerg Have på Frederiksberg og havde der et meget succesfuldt samarbejde i en flot gennemførelse af et særdeles komplekst projekt.

Boligselskabet arbejder med et tema for Tune Plejecenter, som lyder “Kompetent og tillidsfuldt samarbejde om at realisere projektet med et godt resultat inden for projektets økonomiske ramme” – og vi ser frem til at give vores bud på, hvordan det skal se ud.