Rejsegilde på Mungo Park

På en bidende kold eftermiddag i december var der rejsegilde på Mungo Parks kommende teatersal i Allerød.

Den traditionelle krans var hejst over de ni meter høje betonelementer som markering af afslutningen på råhuset.

Det er nogle imponerende elementer, der fra efteråret udgør skallen om den nye teatersal.

Men de er ikke nødvendigvis så kønne, hvilket også fik en bemærkning med på vejen fra bestyrelsesformand Mogens Hugo, der dog udtrykte en vis sindsro vedrørende det endelige produkt.

“Nu står der så en stor cementbygning her, som ikke er særlig pæn. Men den bliver flot, når den er færdig og beklædt med smukt cedertræ. Vi kan næsten ikke vente til vi mødes til næste efterår igen”.

Klik ind på Sjællandske Medier og læs en reportage fra rejsegildet med citater fra dagens tre talere: https://lnkd.in/d9mZXUJ2

De store betonelementer er blevet rejst over de sidste par uger, og som entreprenør har det været en fornøjelse at følge deres himmelflugt over Kulturtorvet i Allerød.

Nu ser vi som Mogens Hugo og resten af rejsegildets deltagere frem til at få omdannet den kolde skal til en levende sal.

Tilbygningen udføres i samarbejde med Christensen & Co Architects , Oluf Jørgensen A/S – Rådgivende Ingeniørfirma, Gade & Mortensen Akustik AS og Lassen Landskab.

Byggeriet er finansieret af Allerød Kommune med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Renoveringen af Mungo Park er afsluttet i efteråret 2022.