Velbesøgt rejsegilde på Hillerød Tandplejeklinik
Der er sat krans på råhuset til Hillerød Tandplejeklinik, og en god portion af husets kommende medarbejdere dukkede op for at se deres fremtidige arbejdsplads indefra.

Sagen udføres i totalentreprise, og A&K har derfor siddet med om bordet sammen med brugerne og bygherren fra et tidligt stadie.
På byggepladsen er det projektleder Christian Sahl Bøjden og byggeleder Jacob Bertel Sørensen, der står for at samle brugerbehov, bygherreønsker og arkitektoniske visioner i bygbare løsninger.
Projektet har gennem hele processen været særdeles bygbart. Godt et halvt år er der gået siden første spadestik, og Covid-19 har heldigvis kun haft begrænset effekt på fremdriften.
Tandplejeklinikken vil tilbyde behandlingsforløb til kommunens 12.000 børn og unge.
Projektet udføres i samarbejde med JJW ARKITEKTER og Norconsult AS, og de i alt 20 klinikker er klar til at blive taget i brug i sommeren 2021.
Borgmester Kirsten Jensen havde kun rosende ord om byggesagen:
“Vi stod her sammen for nogle mdr siden til første spadestik i februar, og det var hylende koldt. Og Christian og kompagni skulle bare i gang med at bygge. Så gik der ikke ret lang tid, så lukkede DK ned – og så ved jeg ikke hvor I byggede, men I gjorde det, og det er imponerende at se, hvor langt I er kommet.”
Relaterede nyheder
Aflevering af 407 prisbelønnede Frederiksberg-boliger
Adserballe & Knudsen har afleveret den almene bebyggelse Solbjerg Have efter en tre år lang helhedsrenovering, der har givet det bevaringsværdige byggeri et markant løft.
Genanvendelse på græsrodsniveau
På byggesagen Læhegnet i Albertslund indsamles interimstræ og beskadigede byggematerialer i et frivilligt drevet genanvendelsesprojekt. Bagmanden øjner muligheden for at skabe en bæredygtig forretning.
Rejsegilde nummer 2 med Boligselskabet Sjælland
Vi har her til eftermiddag fejret vores 2. rejsegilde sammen med Boligselskabet Sjælland, Vilhelm Lauritzen Architects og Holmsgaard a/s Rådgivende Ingeniører i rammeaftalen om CLT-byggerier.
CLT-partnerskab finalist ved Procesprisen 2020
Vores partnerskab med Boligselskabet Sjælland, Vilhelm Lauritzen Architects og Holmsgaard a/s Rådgivende Ingeniører er indstillet til Procesprisen 2020.
115 CLT-boliger på vej i Viby Sjælland
Den 28. august tog vi hul på mulden i Viby Sjælland, hvor vi skal opføre 115 CLT-boliger i vores rammeaftale med Boligselskabet Sjælland.