CLT er som bekendt en ny metode herhjemme, og derfor har bygge- og projektledelsen på rammeaftalen løbende skullet afklare en række forhold inden for både myndighedsbehandling, bygbarhed og procesledelse. De har ikke bare kunnet læne sig op ad velkendte og gennemprøvede metoder. De findes nemlig ikke.

Formålet med en rammeaftale som denne er, at man kan udnytte de store optimeringsmuligheder, der ligger i at gentage samarbejder og processer over flere projekter.

Når man bygger i CLT, handler det om at lukke huset så hurtigt som muligt. Byggeskadefonden har i et dokument fra 2019 anbefalet en fuld overdækning af byggeriet under udførelsen, men da dette er en både omkostningstung og ineffektiv model, har de udviklet andre løsninger på sagen. Det fortæller projektchef Rasmus Lind-Holm.

”Vi er blevet bedre til at overskue processen. Vi har optimeret processen ved at bygge direkte opad frem for horisontalt. CLT kan godt tåle vand, men det er nemmere for os at styre vandet, når vi bygger opad. Hvis der er virkelig meget regnvejr, stopper vi montagen, lægger en hat på, og så står CLT’en ikke og suger vand.”

”Hatten” er et tagelement i overstørrelse, som de flytter fra blok til blok og fra sag til sag. Den har alene den funktion at beskytte for vandet i byggefasen, indtil tagelementerne er monteret og tætnet.

Efter at have gjort sig værdifulde erfaringer på Skademosen, har de lagt en ny fugtstrategi for Toppen. Et element i strategien er en ændring af facadesystemet, der gør det muligt at lukke huset hurtigere. Det var en mulighed, de blev opmærksomme på, efter at de havde afsluttet hovedprojektet på Toppen.

Løsningen er en ydervægskonstruktion med i-stolper med en afstand på 60 centimeter, som skrues ind i CLT’en. Derefter monterer de en CEMBRIT vindgips-plade uden på, og så har de en lukket facade. Efterfølgende kommer isoleringsfolkene så og indblæser papirisolering, men det primære er at få facaden lukket.

”Det er for at få en vind- og vejrdygtig overflade så hurtigt som muligt. Det er en hurtigere og bedre isolering samlet set. Materialet har lidt lavere isoleringsevne end den nuværende Isover, så vi har fået større dybde på isoleringen fra 245 til 266 mm.. Det giver så sin egen udfordring, da vi dermed udvider det bebyggede areal. Der har vi i stedet konverteret den yderste sibirske lærk i 1-på-2 til svensk termofyr i fer og not. Vi går altså fra to til ét lag i facadebeklædning, og det redder så samlet set konstruktionstykkelsen,” fortæller Rasmus.

En bæredygtig løsning
Med denne løsning går de en klasse træ op. Det er træ af højere kvalitet end den sibiriske lærk, og så sparer man jo også noget co2 på transporten, når det kun skal fragtes fra Sverige.

”Papirisoleringen har gode fugtegenskaber, og det indgår i vores fugtstrategi. Vi behøves ikke at have 100 % tørt alle steder, hvor vi lukker, når vi skal blæse isolering ind. Fugtindholdet i CLT’en må godt være lidt forhøjet, for den skal nok tørre ud. Vi laver selvfølgelig fugtmålinger, inden vi lukker facaderne. Det kan stå og trække fugt ud af CLT i det yderste lag, så vi får det transporteret væk fra konstruktionen frem for ind i konstruktionen.”

Den store faldgrube er at få for meget fugt ind og lukke facaden for tidligt. De foretager derfor målinger både indvendigt og udvendigt, inden de lukker. Papirisoleringen har en let fugttransporterende virkning sammenlignet med traditionel stenuld, der er et fuldstændigt dødt materiale. Ifølge Rasmus giver det samlet set både en bedre proces og et bedre slutprodukt.

”Bygherre var meget glad for det på grund af det grønne aspekt med papirisoleringen. Vi havde tidligere forsøgt os med træfiberisolering, men det kunne ikke lade sig gøre. Det her er en samlet løsning, hvor leverandøren står inde for deres konstruktion, og de har dokumenteret over for kommunen, at deres produkt overholder de gældende brandnormer.”

Træbyggeri i tre etager
Brandfare er noget, der ofte nævnes i forbindelse med CLT. Da Toppen er i tre plan i forhold til Skademosens to etager, stiller det nogle andre krav til byggeriet. Det er Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), der har udarbejdet brandnotaterne, og det har ikke været en udfordring at få en byggetilladelse.

”Det eneste sted, vi afviger fra eksempelvis et betonbyggeri, er på de indvendige overflader. De betragtes som brandbare, og derfor skal lofterne dækkes med gips, så du kun har brandbare overflader på væggene. Samtidig skal du have to lag gips på hver side af det skel, hvor der er brandsektionering, dvs. per 600 etage-m2. Udvendigt, når vi kommer op i tre etager med brandbare overflader, skal alt brandimprægneres, eller alternativt skal der udføres en ikke-brandbar overflade med sten, skiffer eller lignende,” siger Rasmus.

De har haft udfordringer med at holde tætheden i blokkene. Problemet er ikke CLT’en, som har klaret blowerdoor’en fra begyndelsen.

 

”Vi har valgt at lægge tæthedsplanen udvendigt og stole på den tape, som vi bruger. Det fungerer både i teori og praksis, men når vi ligger så tæt på grænsen, har vi valgt at lægge en gummiliste eller fugemasse inde imellem elementerne, så vi har et ekstra tætningslag.”

Udfordringen var taggennemføringerne til emhætte, faldstamme-udluftning samt varmepumpe. Det er tre gennemføringer per bolig.

”Seneste test har vist 0.3 (l/S/m2), og vi skal hedde 0.5. Vi lå lidt højere tidligere, og vi kunne ikke forstå, hvorfor vi lå på dette niveau. Vi har brugt meget energi på at opdage, at det var på grund af alle gennembrydningerne i taget. Derfor har vi ændret løsningen, så vi nu har en emhætte med et aktivt kulfilter. Den er forholdsvis dyr, men du slipper for en masse rørtræk og gennembrydninger i taget, som er en udfordring i forhold til tæthed.”

Fordele og ulemper
Ifølge Jakob Eller fra Holmsgaard Rådgivende Ingeniører er der både fordele og ulemper ved at arbejde med en rammeaftale. Alle parter er villige til at bruge tid og ressourcer på at udvikle og optimere projektet, fordi det kan give gevinster fremadrettet, men samtidig løber man også en forhøjet risiko for at ende i en blindgyde og dermed spilde en masse kræfter.

”Der har dog hele tiden været en udvikling af projektet, og det er meget positivt. Hvis det ikke havde været en rammeaftale, havde vi nok ikke strakt os så langt, men alle er mere villige til at deltage i optimeringer og i at finde bedre løsninger, og det er en gevinst, fordi det kan komme til gavn på de efterfølgende projekter. Men det er svært at vurdere på forhånd, om arbejdet kommer godt igen, eller om man er på vej ud af et vildspor.”

Ligesom Rasmus nævner Jakob ændringen af facadekonstruktionen som en optimering af projektet.

”Vi har brugt meget tid på at skrue på bæredygtighedsparametrene. Der har vi kigget på, hvilke materialer vi kan udskifte. Dér røg isover-isoleringen til fordel for papirisolering for eksempel. En af de næste store syndere er tagpap, men den er bare så billig og god at arbejde med, og tit koster de gode løsninger ekstra penge.”

Økonomien kommer man ikke udenom, og Jakob er især stolt over, hvor langt de er nået inden for rammeaftalens økonomiske begrænsninger.

”Da tilbuddet blev givet, var ingen af os nok klar over, hvor hurtigt bæredygtighed ville komme buldrende. Der kom vi nok lige et skridt foran nogle af de andre i branchen. Vi kan godt være stolte af at bygge noget, der er så bæredygtigt på materiale- og energiforbrug inden for det rammeløb, som vi har fået stillet til rådighed. Det er spændende at forsøge at få det til at gå op, og i det hele taget er det spændende at arbejde med noget, som man ikke bare har på rygraden.”

Gevinsterne høstes
Rammeaftalen er et strategisk partnerskab, der har til formål at optimere både proces, økonomi og kvalitet. Tidligt i processen ligger der naturligt nok mange lærepenge. Byggechef hos Boligselskabet Sjælland, Per Bro, fortæller, at man skal igennem nogle byggerier, før man rigtigt kan høste gevinsten af den indsats.  

”Det er først, når vi har været igennem nogle flere byggerier, at vi kan se, om vi har indfriet vores forventninger til rammeaftalen. Det tror jeg nu på, at vi har fået. Vi er overordnet set rigtigt godt tilfredse med Skademosen, hvor vi har gjort os en masse erfaringer. Der vil selvfølgelig altid komme nye udfordringer, men vi forventer, at processen vil begynde at gå noget lettere,” siger han og fortsætter:

”Kunsten er at blive ved med at holde opmærksomhed på udviklingen i projektet, for målet for alle parter er jo, at vi bliver bedre til at løse opgaven, samtidig med at vi bygger i høj kvalitet.”

Skademosen er afsluttet, hvis man ser bort fra enkelte udskudte terrænarbejder. På Toppen er de færdige med fundamenterne, og de er ved at gøre klar til at montere de første CLT-elementer i maj måned.

Læs mere om projektet her.