Projektleder John Simonsen Vestergaard valgte at gennemføre den afsluttende del af sagen med egenproduktion på tømrerarbejdet, og der var højt humør og få mangler i de sidste opgange. Sådan har det dog ikke altid været på en sag, der har været præget af tre konkurser, et par bortvisninger og en dårlig kommunikation. Platform besøgte John et par uger inden afleveringen for at høre om de sidste tre års udvikling på pladsen.

”Det første år var et helvede. Ingen ville tage ansvar for noget som helst, vi lå konstant vandret, og vi lavede afleveringer af opgange med 150 mangler. Nu er vi nede på at have 20-22 mangler, og det handler selvfølgelig om, at vi nu ved, hvad vi laver, men især skyldes det, at vi har fået dialogen i gang mellem alle parter.”

For John var problemet, at folkene ikke snakkede sammen ude på pladsen. Hvis der stod en gipsplade i vejen for smeden, gik han til byggeledelsen frem for at tage det med tømreren.

”Jeg er den gammeldags håndværkertype, og jeg er altid gået meget op i, at man snakker sammen på byggepladsen. Byggeledelsen skal ind over, når der sker noget uventet, men i den daglige arbejdsgang forventer jeg, at håndværkerne snakker sammen. Jeg er her jo kun for én ting, og det er at bane vejen for dem.”

Sagen kører efter håndværkernes rytme

Byggeledelsen bærer ifølge John selvfølgelig sin del af ansvaret. Frem for at sikre en optimering af de enkelte delprocesser, satte de gang i for mange arbejder for tidligt, fortæller han. Det skabte uklarhed, der bidrog til øgede spændinger, hvilket igen førte til en dårlig kommunikation.

”Når du har et byggeri med små lejligheder, en stram tidsplan og mange processer i hver bolig, så er man simpelthen nødt til at snakke sammen. Det gælder helt fra toppen af firmaet til rengøringskonen, der skal komme og gøre rent. Hvis den kommunikation ikke lykkes, så går det galt. Ét er at det skaber spildtid, det skaber også splid. Vi bliver irriterede på folk, de bliver irriterede på os og på de andre håndværkere, og til sidst står alle og peger fingre ad hinanden.”

Derfor satte John sig for at etablere mere tillid og bedre relationer på pladsen, for med det følger større fleksibilitet, mere trivsel i hverdagen og i sidste ende et bedre produkt.

”Du skal have folkene til at føle sig som en del af byggeriet. Vi er jo alle sammen på samme niveau. Det kan godt være, at jeg sidder herinde i skuret og træffer nogle beslutninger, men byggemæssigt er vi alle sammen lige. Jeg spørger jo også elektrikeren til råds, hvis der er noget, som jeg er i tvivl om på hans felt,” siger han og fortsætter:

”Jo mere du snakker med folkene på sagen, jo mere du lægger bolden over til dem og lader dem tage ansvaret for egne beslutninger, desto bedre samarbejdspartnere bliver de. Hvis det er håndværkernes rytme, vi kører efter, så synes de også, at det er spændende at komme på arbejde.”

Der er ingen mirakelkur

Det er lettere sagt end gjort, at man nu vil vende rundt på en situation, der er gået i hårknude. Ifølge John er der heller ikke nogen mirakelkur, men det handler om at lave nogle klare aftaler og insistere på at holde fast i dem.

”Vi er startet med at få vores base i orden inde på kontoret, og derefter har vi så fået de andre med. Det er kommunikation, kommunikation, kommunikation. Vi inddrager dem i tidsplanen og planlægningen, og vi tager det op til hvert eneste byggemøde. Det er vigtigt, at vi baner vejen som byggeledelse, så de ved, hvad de skal, og hvor de kan komme til. Stille og roligt er det så blevet bedre og bedre.”

Når der ikke er en mirakelkur, så vil det ofte være enkeltpersoner, som kan gå ind og gøre en forskel. Da John i oktober 2018 modtog en mail om, at der var nogle ledige tømrere i firmaet, og at en af dem var Bjarne Hjortenborg, var han heller ikke i tvivl om, at han skulle slå til.

”Jeg kender Bjarne fra tidligere, så ved jeg, at han per automatik sætter sig ind i tingene og sætter system på det. Det er ikke alle, der evner at koordinere med de andre fag og holde overblikket, men det gør Bjarne. Han fungerer som en slags højre hånd ude på pladsen, og jeg giver ham meget ansvar, fordi jeg ved, at han kan styre det. Var det fire nye svende, så havde jeg skullet bruge tid på at gå og holde øje med dem.”

Bjarne Hjortenborg fortæller, at han og John deler indstillingen til, hvordan en byggeplads skal fungere. Der er en gensidig respekt og en tillidsfuld dialog mellem de to, og så bliver det lettere at få aftaler på plads.

”Vi fik en del tillid fra byggeledelsens side. De gav os rum til selv at planlægge arbejdet, og de stolede på, at det ville komme til at køre, når vi gjorde det ud fra vores ønsker. Det gav mere smidighed, og folkene følte, at de kunne få lov til at bestemme lidt mere selv,” siger Bjarne og afslutter:

”Kommunikationen betyder meget for det psykiske arbejdsmiljø. Der er både byggeledere og håndværkere, der tænker på egne karriereambitioner frem for sagens bedste. Der skal være et samspil mellem byggeledelsen og håndværkerne. Der skal være en giv-og-tage-mentalitet, hvor man overholder aftalerne og har respekt for hinanden.”

Læs mere om AAB 25 her: https://www.aogk.dk/projekt/aab-25/