Renoveringen af PFA og de to nybyggerier Bülowsvej på Frederiksberg og HAL-B i Ørestad Syd er A&K’s første DGNB-sager, men ifølge IT- og Udviklingschef Jakob Kock er det bestemt ikke de sidste. I 2018 blev han selv uddannet DGNB-konsulent, og han mener, at vi godt kan vænne os til at bygge efter bæredygtighedsstandarder.

”Vi vil selvfølgelig gerne bidrage til den grønne omstilling, hvilket vi også har demonstreret med vores CLT-byggerier. Samtidig kan vi se, at der er et voksende marked for at bæredygtighedscertificere sin bygning, og her skal vi jo være konkurrencedygtige som virksomhed. Siden 2012 har vi været passivhus-designer, og med DGNB-sagerne går vi skridtet videre.”

DGNB-certificeringer vinder frem herhjemme som en metode til at måle det bæredygtige byggeri. Certificeringsordningen er varetaget af Green Building Council, der i 2010 blev stiftet med det formål at finde en bæredygtighedsstandard, som er velegnet på det danske marked.

En komite bestående af medlemmer fra Realdania, Byggeriets Evalueringscenter og Statens Byggeforskningsinstitut valgte dengang den tyske certificeringsordning DGNB over blandt andet det amerikanske LEED og det engelske BREEAM. Standarden har langsomt bredt sig, og i 2019 er det 16 % af alle nybyggerier over 30 mio. kroner, der bliver DGNB-certificeret.

Ifølge Jakob Kock har bygherrerne et stigende behov for at vise deres slutbrugere, at de har bæredygtighed på dagsordenen. Hvis DGNB kan begynde at virke som en standard for hele branchen, så vil det ifølge Jakob have stor værdi.

”DGNB har givet et tiltrængt skub til alle i branchen. Det øger gennemsigtigheden, det giver os et fælles sprog, og det skaber også nogle økonomiske incitamenter for bygherrerne. Hvis de kan få højere leje-og salgsindtægter, for ikke at tale om lavere driftsomkostninger, så begynder der at komme et træk i markedet.”

Hvordan virker det?

Bæredygtighed kan godt være en lidt luftig størrelse, men med DGNB-ordningen forsøger Green Building Council at gøre det til en konkret og målbar størrelse. De kalder det at sætte ”bæredygtighed på formel”. DGNB består af en række kriterier og underkriterier, der tilsammen bruges til at evaluere en bygning eller et byområde.

DGNB anvendes til at vurdere byggeriets kvaliteter inden for fem områder: Miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed samt tekniske kvaliteter og proceskvaliteter. De sidstnævnte dækker over de fysiske rammer og selve udviklingsprocessen.

”DGNB-systemet har en stringent systematik, der faktisk fungerer godt for os entreprenører. Det hjælper os med at synliggøre både omkostningerne og effekten af vores indsats over for bygherre. Uanset om vi sidder som total- eller hovedentreprenør, så er vi med fra projektering til sidste trin i udførelsen, og vi kan se, at det jo koster noget i timer, når man skal finde alternative produkter, indhente dokumentation og lave tests under skærpede forhold,” siger Jakob Kock.

DGNB i dagligdagen

Lasse Christian Gjersøe og Lynge Bjørklund fra Bülowsvej er nogle af dem, der til dagligt arbejder med DGNB. Bülowsvej skal certificeres til guld, og det betyder, at byggeriet skal score positivt på i alt 214 kriterier i løbet af den samlede proces fra projektering til aflevering.

A&K’s byggeledelse har ansvaret for 21 af de kriterier. De skal blandt andet overvåge alle materialer, der kommer ind i bygningen samt holde overblik over byggepladsens forbrug af el og vand.

”For ikke så længe siden handlede bæredygtighed bare om at have lidt græs og solceller på taget, men kravene ændrer sig jo. Jeg kan godt lide ideen om, at man ved, præcist hvad der er i ens byggeri, og hvad det har kostet i strøm og vand. Vi tracker vores forbrug på byggepladsen, så vi hele tiden kan forbedre os,” siger Lasse.

Det er netop overblikket, der er afgørende i DGNB. Materialer skal dokumenteres, og løsninger skal afprøves under skærpede forhold. Byggeledelsen bruger billeder, køresedler og sorteringssedler, som skal opbevares et år efter aflevering, da de tjener som den endelige dokumentation af indsatsen.

”Det vigtige er, at man begrunder og dokumenterer sine valg. Man skal ikke bare hovedløst gøre, som man altid har gjort. Man kan se det som en kraftigt udvidet KS i forhold til gamle dage. Vi har totalt rene linjer, når vi er færdige her, for vi ved alt, hvad der er i det her hus. Vi har fuldstændigt styr på vores byggeri,” siger Lasse.

Til venstre: Lasse Christian Gjersøe arbejder i Frame, hvor han har ansvaret for 21 ud af 214 kriterier. Til højre: Rendering fra Primus Arkitekter samt foto af de første søjler fra maj 2019.

Frame sætter rammen

De arbejder i et IT-program, der hedder Frame. Her er de 21 kriterier listet op, og inden for hvert enkelt punkt skal Lasse og Lynge notere, hvad de har foretaget sig.

De skal blandt andet vise, at de har taget forholdsregler for at begrænse støjemissioner og imod kontaminering af grundvandet. Træet i byggepladshegnet skal være FSC-certificeret, skurvognen skal have en varmepumpe, og når de indgår aftaler med UE’er, skal de markere kvaliteten af de materialer, som den pågældende entreprenør vil anvende.

”Alt noteres hele vejen ned igennem matrixen. Uanset om det er fugemasse, slipmiddel eller gulvolie. Du skal registrere mærke, model og indhold. Hvis man får et produkt på kvalitetstrin 1 fra en entreprenør, kan man lede efter et produkt på kvalitetstrin 4 for at få flere points i det samlede regnestykke. Det kræver, at man har tid til at gå ud og finde et andet produkt, og det kan jo godt have en fordyrende effekt,” siger Lynge Bjørklund.

Samarbejdet med UE’erne kan godt være en udfordring i ny og næ, da det er de færreste, der har hørt om DGNB. De er ikke nødvendigvis klar over, hvordan de skal håndtere kravene, og så kommer de til at give løfter, som de ikke kan holde.

”Når tilbudsafdelingen sender noget ud, så står det jo i alle beskrivelser, at det skal leve op til DGNB-krav, men når man så ser tilbuddet fra gulvmand, murer eller tømrer, så har han jo alligevel materialer med, som han ikke må bruge. Han kigger nok bare på tegninger, og så giver han bare m2-priser. Det er jo folk, der har bygget i 20 og 30 år, og så skal vi til at forklare en 60-årig kloakmand, at han ikke bare kan gå ud i bilen og hente en bøjning, fordi den indeholder pvc,” siger Lynge.

Bæredygtighed i A&K

Begge projektledere på Bülowsvej synes, at det er spændende at arbejde med DGNB, selv om det kræver meget af deres tid og indimellem gør livet lidt besværligt. De er også enige om, at det er en model, der stadig er under udvikling, og som vil blive yderligere optimeret over de kommende år.

”Hvis det her skal være en succes, så skal vi jo også revurdere, hvordan man bygger herhjemme. Hvorfor kan vi for eksempel købe alle de her materialer, hvis vi ikke må bygge med dem? Der er jo noget helt grundlæggende, der skal arbejdes med. DGNB er et forsøg i sin spæde opstart. Der er masser af bolde i luften lige nu, og stille og roligt tager man dem ned, som giver mening, og de andre dele skrotter man så,” siger Lynge.

Lasse håber, at man kan tage nogle af idéerne fra DGNB med videre på andre projekter, da det giver stor værdi til byggesagen at kunne overvåge det løbende forbrug på pladsen.

”Du behøver jo ikke at arbejde med DGNB for at anvende de her principper. Vi er jo en lille sag, men hvis du sidder med fire tårnkrane, så har du altså en heftig elregning, og så er det meget rart at kunne følge med i forbruget.”

Jakob Kock arbejder tæt sammen med Lasse og Lynge i sin rolle som DGNB-konsulent, og han fortæller, at blandt andet arbejdet på Bülowsvej, HAL-B og PFA skal fungere som fundament for udviklingen af et bæredygtighedskoncept, som A&K skal anvende fremadrettet.

”I efteråret vil vi præsentere vores eget bæredygtighedskoncept, som skal implementeres på alle A&K-sager, uanset om de skal DGNB-certificeres eller ej. De kommende par måneder skal vi afklare, hvilke indsatser vi skal fokusere på, men det kan være noget så banalt som et krav om altid at anvende LED-lys, håndtørrere frem for papir, varmepumper i skurvognene og bevægelsessensorer på byggepladsen, så vi ikke ødsler med energien.”