A&K opfører tre DGNB-byggerier

På tre A&K-sager arbejder byggeledelserne med at opnå en bæredygtighedscertificering under DGNB-systemet. Det betyder, at byggeriet skal leve op til skærpede krav for blandt andet energiforbrug, materialetyper og affaldshåndtering. På de tre sager er DGNB et bygherrekrav, og det er forventningen, at vi fremover vil se endnu flere af den slags sager.

Renoveringen af PFA og de to nybyggerier Bülowsvej på Frederiksberg og HAL-B i Ørestad Syd er A&K’s første DGNB-sager, men ifølge IT- og Udviklingschef Jakob Kock er det bestemt ikke de sidste. I 2018 blev han selv uddannet DGNB-konsulent, og han mener, at vi godt kan vænne os til at bygge efter bæredygtighedsstandarder.

”Vi vil selvfølgelig gerne bidrage til den grønne omstilling, hvilket vi også har demonstreret med vores CLT-byggerier. Samtidig kan vi se, at der er et voksende marked for at bæredygtighedscertificere sin bygning, og her skal vi jo være konkurrencedygtige som virksomhed. Siden 2012 har vi været passivhus-designer, og med DGNB-sagerne går vi skridtet videre.”

DGNB-certificeringer vinder frem herhjemme som en metode til at måle det bæredygtige byggeri. Certificeringsordningen er varetaget af Green Building Council, der i 2010 blev stiftet med det formål at finde en bæredygtighedsstandard, som er velegnet på det danske marked.

En komite bestående af medlemmer fra Realdania, Byggeriets Evalueringscenter og Statens Byggeforskningsinstitut valgte dengang den tyske certificeringsordning DGNB over blandt andet det amerikanske LEED og det engelske BREEAM. Standarden har langsomt bredt sig, og i 2019 er det 16 % af alle nybyggerier over 30 mio. kroner, der bliver DGNB-certificeret.

Ifølge Jakob Kock har bygherrerne et stigende behov for at vise deres slutbrugere, at de har bæredygtighed på dagsordenen. Hvis DGNB kan begynde at virke som en standard for hele branchen, så vil det ifølge Jakob have stor værdi.

”DGNB har givet et tiltrængt skub til alle i branchen. Det øger gennemsigtigheden, det giver os et fælles sprog, og det skaber også nogle økonomiske incitamenter for bygherrerne. Hvis de kan få højere leje-og salgsindtægter, for ikke at tale om lavere driftsomkostninger, så begynder der at komme et træk i markedet.”

Hvordan virker det?

Bæredygtighed kan godt være en lidt luftig størrelse, men med DGNB-ordningen forsøger Green Building Council at gøre det til en konkret og målbar størrelse. De kalder det at sætte ”bæredygtighed på formel”. DGNB består af en række kriterier og underkriterier, der tilsammen bruges til at evaluere en bygning eller et byområde.

DGNB anvendes til at vurdere byggeriets kvaliteter inden for fem områder: Miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed samt tekniske kvaliteter og proceskvaliteter. De sidstnævnte dækker over de fysiske rammer og selve udviklingsprocessen.

”DGNB-systemet har en stringent systematik, der faktisk fungerer godt for os entreprenører. Det hjælper os med at synliggøre både omkostningerne og effekten af vores indsats over for bygherre. Uanset om vi sidder som total- eller hovedentreprenør, så er vi med fra projektering til sidste trin i udførelsen, og vi kan se, at det jo koster noget i timer, når man skal finde alternative produkter, indhente dokumentation og lave tests under skærpede forhold,” siger Jakob Kock.

DGNB i dagligdagen

Lasse Christian Gjersøe og Lynge Bjørklund fra Bülowsvej er nogle af dem, der til dagligt arbejder med DGNB. Bülowsvej skal certificeres til guld, og det betyder, at byggeriet skal score positivt på i alt 214 kriterier i løbet af den samlede proces fra projektering til aflevering.

A&K’s byggeledelse har ansvaret for 21 af de kriterier. De skal blandt andet overvåge alle materialer, der kommer ind i bygningen samt holde overblik over byggepladsens forbrug af el og vand.

”For ikke så længe siden handlede bæredygtighed bare om at have lidt græs og solceller på taget, men kravene ændrer sig jo. Jeg kan godt lide ideen om, at man ved, præcist hvad der er i ens byggeri, og hvad det har kostet i strøm og vand. Vi tracker vores forbrug på byggepladsen, så vi hele tiden kan forbedre os,” siger Lasse.

Det er netop overblikket, der er afgørende i DGNB. Materialer skal dokumenteres, og løsninger skal afprøves under skærpede forhold. Byggeledelsen bruger billeder, køresedler og sorteringssedler, som skal opbevares et år efter aflevering, da de tjener som den endelige dokumentation af indsatsen.

”Det vigtige er, at man begrunder og dokumenterer sine valg. Man skal ikke bare hovedløst gøre, som man altid har gjort. Man kan se det som en kraftigt udvidet KS i forhold til gamle dage. Vi har totalt rene linjer, når vi er færdige her, for vi ved alt, hvad der er i det her hus. Vi har fuldstændigt styr på vores byggeri,” siger Lasse.