År for år er der intet fald i antallet af hverken almindelige eller alvorlige ulykker i byggebranchen – og det er på trods af nye redskaber, oplysende kampagner og skærpet lovgivning. Men hvad er årsagen til at hverken APV’er og API’er, regulativer og retningslinjer eller tekniske hjælpemidler kan nedbringe tallene?

Er det gamle vaner, uklare regler, pressede tidsplaner eller noget helt fjerde? Det spørgsmål har Adserballe & Knudsen haft særligt fokus på i 2018 frem mod den årlige begivenhed Safety Day, der afholdes 11. oktober.

Som arbejdsgiver har Adserballe & Knudsen ansvaret for arbejdsmiljøet, og det er et område, som har stor opmærksomhed i virksomheden.

I 2017 blev Jesper Yttesen ansat som A&Ks første arbejdsmiljøchef. Han kom til A&K fra en stilling i Arbejdstilsynet for at varetage virksomhedens gene­relle ansvar og det daglige arbejdsmiljø- og sikkerhedsansvar på byggepladserne.

Sammen med ansættelsen af Jesper Yttesen er der sat en lang række initiativer i gang. Drivkraften bag denne tilgang er overbevisningen om, at dialog i sig selv er med til at forbedre arbejdsmiljøet.

”Undersøgelser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af ulykker og virksomheder, der går forrest og prioriterer et godt sikkerhedsklima igennem både handling og dialog. Vi tager allerede vores ansvar som arbejdsgiver meget alvorligt, men vi skal hele tiden forbedre os,” siger Jesper Yttesen.

”I arbejdsmiljøorganisationen har vi i 2018 udarbejdet en ny procedure, der skal gøre det lettere for byggelederne at gennemføre APV’er (arbejdspladsvurderinger, red.) ved opstarten af nye sager. Vi har fået etableret ERFA-møder for sikkerhedskoordinatorer, og vi har lavet en ny procedure for opstart af sager, der blandt andet indebærer, at vi på hver ny byggeplads udarbejder en sikkerhedshåndbog, der er skræddersyet efter de konkrete forhold.”

I foråret 2018 blev der desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de af virksomhedens medarbejdere, der har deres dagligdag på byggepladser, samt lavet personlige interviews med en række af håndværkerne fra egenproduktionen om deres forhold til sikkerhed i hverdagen.

Formålet er at afdække holdningerne ude i marken og lægge op til debat blandt medarbejderne. Undersøgelsens resultater og interviewartikler er blevet bragt i medarbejdermagasinet Platform, der udkommer hver tredje måned.

At skabe tid til sikkerhed

På byggepladsen Timianhaven satte vi noget af sjakket i stævne over snegle til en samtale om sikkerhed. Den netop færdiguddannede tømrer Victor Vigsø, den nyansatte svend Magnus Kristiansen og formanden Bjarne Hjortenborg fortalte om, hvordan omfanget af arbejdet for mange er med til at afgøre, om man henter hjælpemidler, når man skal løse en opgave.

”Hvis du få gange skal lave noget, henter du måske ikke hjælpemidler, men hvis du skal stå med en vinkelsliber 30 gange, kan du lige så godt lige hente brillerne,” siger Victor, og Bjarne tilføjer:

”Mængden er afgørende. Er det noget, man skal gøre én gang nu og her i en akut situation, eller skal man gøre det jævnligt?”

”Men det er jo faktisk også i de situationer, det er farligst. Når man siger: ’Det klarer vi lige. Der er jo bare lige den ene’. Det er altid den farlige,” siger Bjarne.

”Det er der, hvor man rækker lidt længere ud, end man kan nå, for man skal jo bare lige gøre det én gang,” siger Magnus.

”Det er ikke så godt, men det er jo det, der nogle gange er virkeligheden,” konkluderer Bjarne, men spørgsmålet er, hvad der skaber den virkelighed.

”Nogle gange er det tidspresset, der gør, at man ser lidt stort på sikkerheden. Man vil gerne have skubbet arbejdet fremad, hvis man er bagud.”

Om der er tid til at hente udstyr, det kommer ofte til at afhænge af indstillingen hos det enkelte sjak. I Victors forrige sjak var det akkorden, der slog tonen an.

”Der gik det hele meget ud på at tjene penge. Indstillingen var, at det gik ud over pengepungen at gå ned og hente udstyr, men jeg vil da hellere gå til en lidt lavere timeløn, hvis det giver mig en højere sikkerhed.”

Da han skiftede til et andet sjak på samme sag, så han, at selv når man arbejder på akkord, er det muligt at skabe tid til sikkerhed i dagligdagen.

”Når der var ni-pause, havde vi pludselig tid til at gå ned i skuret. Selv om vi også gik på akkord der, var der bare bedre tid. Der var det okay, at man lige gik ned og hentede et par sikkerhedsbriller.”

Forskning i sikkerhed på byggepladsen

Timianhaven i Havdrup, der udføres i totalentreprise, er det første byggeri i Danmark, hvor CLT (cross-laminated timber) anvendes som konstruktionsbærende materiale. At man arbejder med en ny byggemetode for både ledelse og håndværkere har bl.a. været anledning til, at Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har valgt Timianhaven som pilotprojekt for et nyt sikkerhedskoncept.

For NFA er en af de største udfordringer med sikkerhed på byggepladser et spørgsmål om folks indstilling til sikkerhed og forebyggelse, og de har med deres ”Toolbox”-forløb udviklet en metode, som skal bidrage til at ændre indstillingen hos alle involverede aktører på en byggeplads.

NFA måler sikkerheden på pladsen ved at observere sikkerhedsforhold og –adfærd på uanmeldte besøg en gang om ugen. Sikkerheden måles ud fra en lang række faste kriterier, som registreres i en ’Safety Observer’ App, som A&K har adgang til, så projektet kan følges indefra. På kommende CLT-projekter skal formænd og byggeledere undervises i ”Toolbox”-metoden, så de kan anvende den i deres egen dagligdag. Derefter vil NFA igen foretage målinger af sikkerheden, for at se om der er en mærkbar forskel i den måde, sikkerheden håndteres på byggepladsen – før og efter, at vi selv som virksomhed har sat fokus på sikkerhed.

En af vejene til at nå det mål er at give arbejdsmiljø en anden organisatorisk rolle. Frem for at behandle arbejdsmiljø på særskilte møder, skal det integreres i produktionsmøderne, så det helt naturligt bliver tænkt ind, når man udformer arbejdsprocesser. Det forklarer seniorforsker hos NFA, Peter Kines.

”Lige nu er arbejdsmiljø noget, som mange virksomheder i byggebranchen så at sige uddelegerer eller outsourcer til en arbejdsmiljøkoordinator, konsulent eller andre. Arbejdsmiljøet bliver på den måde en sidevogn, noget man ikke rigtig forholder sig til på byggepladsen, og som man derfor heller ikke har in mente til daglig. I stedet bør arbejdsmiljø og sikkerhed være en integreret del af hverdagen, og alle involverede bør deles om ansvaret – lige fra funktionærerne på kontorerne og ingeniørerne der tegner til dem der styrer økonomien og dem der bygger,” siger han og fortsætter:

”Virksomheder er rigtigt gode til produktion, men de glemmer ofte medarbejdernes sikkerhed og sundhed, når de skal planlægge opgaverne. ’Hvad med os selv og vores kolleger? Hvordan får vi det koordineret, så vi ikke bliver slidt ned, indånder støv eller kommer til skade?’ Det sker, at sådan noget som tunge løft ikke er tænkt ind fra starten, og så skal medarbejderne eller formanden selv finde en løsning ude på pladsen.”

Målet er at skabe det, NFA betegner som en mere proaktiv indstilling, så man ikke venter med at reagere, til skaden er sket. Det positive er, at der i byggebranchen er særdeles gode forudsætninger for at skabe forandringer, forklarer Peter Kines.

”Der er heldigvis meget dialog mellem ledere og medarbejdere på byggepladserne i dagligdagen. Medarbejderne ser deres ledere ret ofte relativt set, så de har gode muligheder for i fællesskab at sikre arbejdsmiljøet i hverdagen, hvor de alligevel mødes. Sådan er det ikke i alle brancher.”

Samarbejdskraften er blevet bedre

Timianhaven er en byggesag, der havde en svær start. Det var dog altid forventet, at den første del ville være udfordrende. Sådan er det, når man arbejder med en ny metode, der kræver tilvænning fra alle sider. Fejlleverancer og nogle meget besværlige jordbundsforhold satte byggepladsen under yderligere pres i vintermånederne, men efter en kold og våd start, er ledelsen og sjakkene på Timianhaven kommet godt efter det.

I dag kører sagen effektivt og i en bedre ånd end nogensinde. Det forklarer Peter Porsing, der i foråret 2018 kom ind som projektleder.

”Det sidste halve år er det gået fremad. Arbejdsmiljøchef Jesper Yttesen er kommet herud i en supportfunktion, og han er her på jævnlig basis et par gange om ugen. Vi har haft samtaler om samarbejdet herude på pladsen, og vi har skruet op for antallet af formandsmøder, og det har betydet, at samarbejdskraften er blevet bedre.”

Peter Porsing kom ind på sagen, kort inden NFA startede deres projekt op. Han har haft fokus på at få styr på både processer og samarbejde på pladsen.

”Der er indført en noget strammere styring af tidsplaner og økonomi, som rusker lidt op i processerne. Der er generelt set blevet strammet op, og hvor det før sprang lidt i øst og vest, kan folkene på pladsen mærke, at der nu er en klar retning,” siger han og fortsætter:

”Når man kigger på pladsen, er den generelt meget pæn og velfungerende, og folk respekterer hinanden. De taler sammen og klarer mange ting selv, og folk synes klart, at det er blevet bedre herude. Der er en positiv indstilling, og sådan noget som oprydning er blevet klart bedre. Jeg tror, at der er en oplevelse af et fælles mål herude.”

Tømrersjakkene har været i gang på Timianhaven siden december 2017.

Vinteren gav en hård opstart, men sommeren ser ud til at give en mild afslutning.

Tømrernes arbejde forventes at være færdigt medio oktober 2018.

Fra september 2018 har A&K indgået en fast aftale med Hilti om levering af værktøj.

Sjakbajs Bjarne Hjortenborg taler med Hiltis repræsentant i forbindelse med ombytningen.

Formand Jimmie Clausen og lærling Andreas i dialog med Senior Specialist Per Nielsen.

Dialog er vejen frem

At have et fælles mål er en vigtig forudsætning for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø, og dialog er et af de vigtigste redskaber i den sammenhæng. Tilbage hos de fire tømrere taler vi om, hvordan man taler med hinanden ude på pladsen, der hvor uheldene jo rent faktisk sker. Taler de med hinanden om de risici, som de er udsat for?

”Vi har en løbende samtale. Hvis man ser en person gøre noget på en uhensigtsmæssig måde, kan man godt prikke til dem. Det er ikke sikkert, at han lige tænker over det i situationen,” siger Victor.

Er det irriterende at få at vide, at man kan gøre noget smartere?

”Det synes jeg ikke. Det handler selvfølgelig om, hvordan man siger det, og man taler mest med dem, man arbejder tæt sammen med, men hvis jeg kan få hjælp til at gøre tingene bedre, vil jeg da gerne have det.”

For Bjarne er det indstillingen hos sjakket, der skaber plads til dialog og tid til sikkerhed.

”Det er vores indstilling, at det er bedre at undvære en mand i ti minutter frem for i ti dage. Sikkerhed er et spørgsmål om prioritering. Der er en opdragelse i det, og som erfaren svend skal man hjælpe de yngre. Det handler også om, hvordan man er som person, og hvordan man passer på sig selv.”

”Det er jeg enig i,” indskyder Magnus. ”Dem, som ikke går med høreværn, det er faktisk ligegyldigt, om de er på timeløn eller akkord. De gider ikke rende hele vejen op til bilen for at hente udstyret, hvis de har glemt det. Det handler om, hvordan man er opdraget på byggepladsen.”

”Det kan sagtens påvirke den personlige sikkerhed, at man går efter den økonomiske gevinst, men hvis man har oplevet en kollega blive udsat for en ulykke, så kan man godt se, at når det først går galt, så er den økonomiske gevinst ikke så stor,” supplerer Bjarne.

”Det er jo bedre, at vi kommer i mål alle sammen og har et godt helbred, når vi skal på pension som 72-årige – ­eller hvornår vi nu kan få lov til det.”