Niels Jul Jakobsen ny partner i Adserballe & Knudsen

Niels Jul Jakobsen, sektionschef, er per 1. oktober indtrådt som partner i Adserballe & Knudsen.

Niels Jul Jakobsen er 33 år, uddannet tømrer og bygningskonstruktør i Odense i 2006 og var byggeleder hos fynske entreprenører. I 2010 kom han til Adserballe & Knudsen som byggeleder og blev udnævnt i 2011 til projektleder og i 2013 til sektionschef.

Hans indtræden som ny partner er en vigtig udvidelse og styrkelse af vores kapacitet, siger Karsten Hjarsø, adm. direktør i Adserballe & Knudsen.

Niels Jul Jakobsen tilføjer:

– Jeg fik min entreprenøropdragelse i de år, da branchen havde nogle svære år, som blandt andet har lært mig mådehold og at købe godt ind til projekterne. Desuden lægger jeg vægt på samarbejdet. Blandt andet at vi har forståelse for hinandens roller og undgår, at konflikterne vokser sig store.

Han fortsætter med ansvaret for en af Adserballe & Knudsens tre sektioner og flere af de store byggesager.