Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/3/5/b/aogk.dk/httpd.www/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210 Scanport Hotel Scandic, Kastrup | Adserballe & Knudsen A/S

Scanport Hotel Scandic, Kastrup

Nybyggeri af hotel

For totalentreprenør KPC udfører Adserballe & Knudsen tømrer- og snedkerarbejdet på Scanport Hotel ved Den Blå Planet på Amager. Opgaven er tildelt A&K’s afdeling for fagentrepriser, Håndværk, efter forhandling.

 

 

Rendering: Skanska A/S

Kort om projektet

Hotellet bliver en del af udviklingsområdet Scanport, der er et internationalt erhvervsområde med bygninger af høj arkitektonisk kvalitet i attraktive omgivelser ved Scanport havn, og med Amager Strandpark og Lufthavnen som nærmeste naboer.

Hotellet opføres i 12 etager med i alt 357 værelser. På 11. etage findes skybaren med tagterrasse og udsigt over Øresund. Byggeriet indeholder desuden fitness med poolområde og sauna, kontor og konferencefaciliteter, ballroom til 400 mennesker, hotellets produktionskøkken og restaurant, samt barområde og reception.

Skanska er bygherre på sagen, og fra 2020 er bygningen udlejet til Scandic.

Proces

Adserballe & Knudsen udfører sagen for totalentreprenør KPC, som vores afdeling for Håndværk har gennemført flere fagentrepriser for.

Der er udviklet et tillidsfuldt samarbejde mellem A&K og KPC, der medfører, at de faglige entrepriser kan gennemføres med både høj effektivitet og høj kvalitet.

Der stilles med et rutineret tømrersjak, som mander op og ned løbende igennem processen. Tømrerne kommer til Scanport fra andre KPC-sager og har således kendskab til de arbejdsgange og procedurer, der gør sig gældende her.

Arbejderne udføres 80 % i egenproduktion. Sagen er vundet igennem forhandling.

Rendering: Skanska A/S

Teknisk beskrivelse

Adserballe & Knudsens tømrere står for den indvendige aptering af døre, gipsvægge og lofter, samt fodpaneler og gerigter.

I alt monteres 1.100 døre, 8.000 m2 gipsvægge, 6.000 m2 lofter og cirka 12 kilometer fodpaneler. Når der er højst aktivitet, har Adserballe & Knudsen 10 tømrere gående i byggeriet.

A&K's tømrersjak på taget af Hotel Scandic.