Nordbro, København N

Nybyggeri af studieboliger

Det er Adserballe & Knudsen, der står for tømrerarbejdet i Danica Pensions kommende højhus på Nørrebro i København. Det 29 etager høje byggeri indeholder 500 studieboliger, en dagligvarebutik, en café og mindre erhvervslejemål.

 

Kort om projektet

Adserballe & Knudsen udfører tømrerentreprisen for totalentreprenør KPC. Arbejdet udføres 100 % i egenproduktion af vores rutinerede tømrersjak.

Nordbros tårn bliver 100 meter højt, og den øverste etage bliver et nyt byrum med en enestående udsigt over København. Det bliver Danmarks højeste offentlige udkigsplatform.

Danica Pension opfører byggeriet på det gamle DSB-areal mellem Nørrebro og Bispebjerg Station. Foruden højhuset opføres der 6 punkthuse i 5 etager med 11 boliger på hver etage. Byggeriet forventes at stå færdigt i sommeren 2019.

Højhuset og kranen spejler sig i et af de 5-etagers punkthuse.

Punkthuse opføres på Borgmestervangen tæt ved Nørrebro Station.

Proces

Adserballe & Knudsen vandt opgaven efter at være indbudt til forhandling med totalentreprenør KPC.

Vores tømrere har udført en række fagentrepriser for KPC over de seneste år.

På Nordbro arbejder mange aktører samtidig med hinanden på begrænset plads, og derfor opereres der med Just-In-Time Delivery på alle væsentlige og pladskrævende leverancer.

Der er ikke mulighed for at oplagre store mængder materialer på pladsen, og på denne måde sikres det, at leverancer er nøje koordineret i forhold til tidsplanen.

Teknisk beskrivelse

Der monteres i alt cirka 3.000 døre i forskellige klassificeringer, herunder lejlighedsdøre, ståldøre og skydedøre.

Hertil kommer montering af ca. 2.500 m2 gipsvægge og udførelse af lofter (ca. 4.500 m2), samt ca. 40.000 løbende meter gerigter og fodpaneler.

9. og 29. etage vil være tilgængelige for offentligheden, og her monterer vi vægge og anodiseret aluminiumsbeklædning.

Arbejdet udføres 100 % i egenproduktion.

9. og 29. etage i det 100 meter høje byggeri vil være tilgængelige for offentligheden.