Da Niklas Overby første gang hørte om CLT, gik han på konstruktørstudiet i København. Han var startet på KEA efter syv år som tømrer, og han tog en stor kærlighed til træ med sig fra sit første fag.

”Jeg er tømrer, og jeg synes, at træ er et smukt materiale. Det er beroligende, det er æstetisk flot, og det giver sgu bare nogle dejlige omgivelser. Da jeg blev introduceret for CLT, tænkte jeg med det samme, at det var et genialt produkt. Det har enorme miljømæssige fordele at bygge i træ, men jeg var ikke klar over, at du kunne bruge det i etagebyggeri. Den kombination gør CLT til et helt særligt materiale.”

Niklas valgte derfor at skrive om CLT i sit speciale. Han ville gerne bruge sin afsluttende opgave til at lære noget nyt, og derfor satte han sig for at afprøve nogle af de kritiske påstande om materialets egenskaber.

”Man hører indimellem, at CLT ikke kan leve op til de danske krav om fugt, brand og lyd, men samtidig bygger de i stor stil med CLT ude i Europa, og nogle af de største leverandører ligger i vores nabolande i Norden. Derfor undrede den store skepsis mig, og da jeg gik i gang med at undersøge det, fandt jeg jo også ud af, at CLT sagtens kan overholde kravene.”

Man får kritik, når man er de første

Det hjælper Niklas nu med at bevise sammen med Boligselskabet Sjælland, som Adserballe & Knudsen opfører op mod 300 almenboliger i CLT for. Man kan ikke bare bygge, som man plejer, når man bygger i et nyt og uprøvet materiale. Man skal løbende finde løsninger på uforudsete udfordringer, og der er brug for innovative og handlekraftige folk, når en ny metode skal tilpasses det danske regelsæt.

For Niklas er det naturligt, at der opstår udfordringer, når man bygger i et materiale, som er nyt for alle i branchen. Det er netop evnen til at håndtere de situationer, som er hans faglighed. Han og hans kollegaer er på byggepladsen for at finde svar, når de svære spørgsmål bliver stillet.

”Vi oplever en masse kritiske ting, som vi skal løse. Sådan er det, når man introducerer noget nyt, som A&K gør med CLT. Der er hele tiden udfordringer, men vi har jo en lederuddannelse, så opgaven er at finde løsninger. Man skal ikke lade sig slå ud. Det ville jo også være vanvittigt at starte op med en ny byggeteknik og forvente, at der ikke var nogen udfordringer,” siger Niklas og fortsætter:

”Det er jo sindssygt fedt at være med fra starten. Min viden bliver hver dag større på CLT. Det er udfordrende og hektisk nærmest hver eneste dag, men det synes jeg kun er spændende. At se CLT-elementerne blive rejst i starten af projektet var jo virkelig sjovt. Jeg stod ude på pladsen hele tiden bare for at se montørerne rejse elementerne. Jeg havde undersøgt teknikkerne i mit speciale, men det fedeste er jo altid at se tingene blive gjort i praksis.”

Bygherrerne skal gå forrest

Hvis det står til Niklas, vil han gerne arbejde med CLT resten af sin karriere. Han kan sagtens se sig selv som den senior specialist, der bliver ringet til, når der skal indhentes ekspertviden.

I hans øjne kan CLT være med til at revolutionere byggebranchen, men hvis det skal lykkes, kræver det, at bygherrerne fører an. Det stiller igen krav til folk som Niklas og andre brancheaktører, der har adgang til den nyeste viden.

”Jeg føler, at jeg er med til begyndelsen på noget stort, men hvis det skal lykkes at forandre branchen, skal vi have bygherrer, der tør tage chancen. Derfor har vi sammen med rådgiverne et ansvar for at informere om muligheder som CLT.”

Niklas forklarer, at en af udfordringerne ved at bruge CLT er, at elementerne kan blive overdimensionerede i forhold til eksempelvis beton. For at håndtere trin- og luftlyd kan det medføre større vægtykkelser og dækkonstruktioner, og det sætter bygherrerne i et dilemma.

”Bygherrerne kigger på, hvor mange boligkvadratmeter de kan få ud af deres byggegrund. Hvis du laver 400 mm. frem for 200 mm. i skillevæggen, så er der færre kvadratmeter til beboerne. Spørgsmålet er så, hvad der er vigtigst: At du får halvanden kvadratmeter mindre i dit byggeri, eller at du bidrager reelt til klimaet? I den situation har du brug for bygherrer, der prioriterer det bæredygtige. Noget skal der jo til, hvis det skal gøre en forskel”.

Erfaringsopsamling til kommende byggerier

Holdet på Skademosen udarbejder løbende en erfaringsopsamling, som de tager med til granskningsmøderne på de efterfølgende sager i Rammeaftalen med Boligselskabet Sjælland. Det hjælper dem til at kunne stille de rigtige spørgsmål til ingeniørerne, arkitekterne og underentreprenørerne, og det betyder, at processen for hver gang vil blive mere og mere strømlinet.

For Niklas er det vigtigt, at de får formaliseret de løsninger, som de har lavet på Skademosen. På den måde undgår de, at der er viden, der går tabt, og skal ikke bruge unødig tid på næste projektopstart. I løbet af byggeperioden i Trekroner har Niklas og resten af teamet løst udfordringer inden for alt fra opmagasinering og montage til fugthåndtering og overfladebehandling.

”Vi har kørt en omfattende kvalitetssikring på fugt herude. Elementerne kan godt stå ubeskyttet, men de kan ikke bare stå og suge vand. Ligesom på alle andre byggerier skal du have dit vand væk, men træet som materiale er godt til at afgive den eventuelle overskudsfugt, som CLT-elementerne er blevet udsat for i byggeperioden,” siger Niklas og fortsætter:

”Vi har løbende lavet målinger, og når der har været udfordringer, har vi fundet frem til løsninger. Mellem CLT-elementerne og øverste sokkelsten opstod et hulrum. Her fandt vi ud af, at vi måtte lave en midlertidig afdækning for at lede vandet væk i perioden mellem rejst CLT og startopsætning af facadesystem.”

CLT klarer testen

Når CLT er til debat, handler det ofte om fugt, brand og lyd. Ifølge Niklas er det også meget vigtige punkter, men ude på sagen har fokus i lige så høj grad været på at skabe en tæt bygning. Løsningen er udarbejdet i et samarbejde med rådgiverteamet, og det er Niklas, der står for at teste den.

”Jeg står for blowerdoor-testen herude. CLT i tre lag er en dampbremse, og vi bruger fem lag. Dermed har vi ikke brug for en dampspærre andre steder end i tagkassetterne. Det er fedt at vide, at de tre lag holder, og at du ikke skal bruge plastic i dit byggeri. Vi tætner med tape på ydersiden af elementerne, og det holder, og byggeriet klarer blowerdoor’en.”

Skademosen er en del af en større rammeaftale med Boligselskabet Sjælland, hvor der i perioden 2018-2022 opføres op mod 300 almenboliger. Adserballe & Knudsen er totalentreprenør på sagen, og har i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Holmsgaard Rådgivende ingeniører udviklet det byggesystem, som boligerne opføres i.

Læs mere om Skademosen her.