Løbekat / conveyerskinne
05.12.2011|
Totaloverdækning anvendes heldigvis oftere og oftere ved renovering af bygninger, men det er svært at komme til med en kran når de tunge ovenlysvinduer, spær og andre materiel skal håndteres og transporteres inde under overdækningen. Adserballe og Knudsen A/S har mange sager, hvor der skal renoveres tag, de mange tunge og skæve løft kan reduceres markant ved brug af en løbekat. I øjeblikket renoverer Adserballe & Knudsen ca. 60.000 m2 tag i Københavns området. A&K stiller krav til og har fokus på tunge løft og andre nedslidende arbejdsgange. Der arbejdes ofte på tage med hældning hvor der skal håndteres tunge elementer som fx ovenlys vinduer. Nu kan der løftes gamle vinduer ud og sættes nye vinduer ind og man behøver kun manuelt at tilpasse placeringen.
Der behøves højst 2 tømrer til at montere de store vinduer, det vil sige der opnås en større effektivitet. Løbekatten bliver monteret af det firma som opstiller stilladsoverdækningen. Man skal være opmærksom på skinnen som kranen kører på, at den er stabil og ikke kan gå fra hinanden i samlingerne og selve krogen man anhugger elementerne i skal være godkendt.Fakta: Løbekatten som hedder en conveyerskinne med kran, er monteret i stilladsoverdækningen og bevæger sig i et plan langs med bygningen.
|
|
|
. |
|





