Vinteren stopper ikke A&K

-Jeg har set store presenninger blive revet midt over, siger adm. direktør Karsten Hjarsø, Adserballe & Knudsen og fortsætter:

-Det danske vejr med kraftig regn, lange vinterperioder og orkanagtig blæst har ført til, at vi langt oftere vælger at totaloverdække og lukke af for vejrliget.

-For os handler det om Ansvar og Kvalitet. Ansvar over for bygningen, for opgaven mm. og Kvaliteten af det færdige arbejde.

-Det koster en del, men vi undgår en masse problemer. Dels undgår vi skader på bygningen fra regn og fugt, dels slipper vi for vanskeligheder og forsinkelser med at udføre selve arbejdet.

-I år kom vinteren tilmed tidligt, men vi har kunnet fortsætte tagrenoveringsarbejdet uforstyrret og holder tidsplanen, siger Karsten Hjarsø.

-Totaloverdækning betyder, vi kan holde en ubrudt arbejdsgang og følge tidsplanen, siger ingeniør Mickael Andersen, Ingeniørfirmaet Klaus Nielsen der er rådgiver for AAB. Han fortsætter:

-Det er dyrt, men det betaler sig.

Skimmelsvamp i taget

På Stærevej i Københavns nordvest-kvarter har Adserballe & Knudsen siden september arbejdet med udskiftning af 3.500 kvadratmeter tag på fem boligblokke og renovering af de øverste lejligheder.

Indtrængende fugt har forårsaget skimmelsvamp i tagkonstruktionen og i lofterne på de øverste lejligheder. Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniør har for AAB beskrevet opgaven herunder totaloverdækningen.

Arbejdet er delt op i 13 etaper, en opgang ad gangen. 6-8 mand er på byggesagen, der har en entreprisesum på cirka 8 millioner kroner og er planlagt slut i november 2011.

-Folkene får noget fra hånden, og selv om det er frost udenfor, kan vi arbejde som planlagt, siger projektleder Lars Kaaber, Adserballe & Knudsen og fortsætter:

-Det nedslidte betontegltag tages ned. Betonteglene fra 68-69 er forvitrede og utætte. Derfor gennemgår vi konstruktionen og udbedrer. Konstruktionen øges, for at vi kan øge isoleringslaget fra 100 til 350 mm.

-Dernæst lægger vi fast undertag og nye teglsten på. I samme omgang afrenses og udbedres alle facader.

-Indvendigt arbejder tømrerne fra Adserballe & Knudsens serviceafdeling med at fjerne skimmelsvamp og udskifte lofter. De afslutter arbejdet med at male og rengøre taglejligheden, så beboerne efter 4-5 uger kan flytte hjem igen.

Boligblokkene er opført i 1968-69 og rummer i alt 376 boliger.
 

 

  • Løbekat / conveyerskinne 05.12.2011 Løbekat / Conveyskinne I øjeblikket renoverer Adserballe & Knudsen ca. 60.000 m2 tag i Københavns området. A&K stiller krav til og har fokus på tunge løft og andre nedslidende arbejdsgange.
  • Ny stor ordre til Adserballe & Knudsen 06.09.2011 Boligforeningen 3B’s afdeling Højstensgård i Herlev er gået i gang med en renovering af 20.000 kvm. tag på afdelingens 40 boligblokke. Det nye tag udføres af Adserballe & Knudsen i totalentreprise. De vandt opgaven i licitation og
  • Stor ordre på nyt boligbyggeri 22.03.2011 På kajkanten af Islands Brygge opfører JM Danmark 62 boliger på i alt 6.600 etagemeter, og Adserballe & Knudsen har vundet den udvendige og den indvendige storentreprise.


Adserballe & Knudsen A/S * Ryttermarken 6 // 3520 Farum // Telefon 44 97 87 33 // CVR #29919089 // info@aogk.dk

Programmeret og hosted af nordicweb