Renoveringsarbejde med X-faktor

Den menneskelige faktor er lidt overset element i renoveringsopgaver. Arbejdet er ofte det muliges kunst med krav om godt solidt håndværk, fleksibilitet og - et smil.

-Du kommer langt med et smil. Det er faktisk det vigtigste værktøj, for en god relation til de mennesker, du arbejder hos, betyder, at samarbejdet fungerer meget lettere og meget bedre, påpeger en af de erfarne aktører på renoveringsmarkedet, formand Allan Sørensen, Adserballe & Knudsen A/S.

Allan Sørensen ved, hvad han taler om. Han har lige sluttet fem måneders renoveringsarbejde i en ejendom på Frederiksholms Kanal. Her er et loftsareal ombygget til kontor for Rigsadvokaten. Ombygningen er gennemført samtidig med, at de underliggende etager er i brug. Materialer og håndværkere har derfor dagligt været i nærkontakt med husets medarbejdere.

Støv, støj og forhindringer kunne nemt udløse irritation og konflikter hos dem. Men Adserballe & Knudsens folk er som renoveringshåndværkere vant til at arbejde sammen med beboerne.

-Vi jokker ind i deres arbejdsdag, siger Allan Sørensen og fortsætter:

-Men får vi skabt den gode stemning og et godt samarbejde, glider alt langt lettere og bedre.

-Primært handler det om ansvar og kvalitet, når vi arbejder, men den gode stemning hjælper også på bundlinjen. Smilet betyder, at der ofte falder flere opgaver af. Når de synes, vi er nogle ansvarlige og sympatiske håndværkere, bliver vi hyret til lidt mere arbejde, for eksempel en vedvarende servicekontrakt. Smilet kan altså godt betale sig.

I dagligstuen

Udfordringerne bliver ikke mindre, når der arbejdes i private hjem for eksempel med vinduesudskiftning eller etablering af nye badeværelser.

-Vi forsøger at tilrettelægge arbejdet, så tiden inden i familiens bolig er så kort som mulig, siger direktør Morten L. Hansen, Adserballe & Knudsen A/S, der blandt andet har været projektleder på en facaderenovering på 52 rækkehuse, Enghusene i Greve.

-Vores mål var, at vi i løbet af en arbejdsdag skulle fjerne den gamle facade, isætte den nye og få tætnet og lukket alle samlinger af hensyn til beboernes varme og sikkerhed. I en periode var der minus 5 grader udenfor.

-En ny lukket facade var på plads, inden vi gik hjem om eftermiddagen.

-Metoden er klar: Ansvar og kvalitet. Vi rydder op, vi hjælper beboerne med at klare dagligdagen og smiler, så vi kan regne med beboernes støtte frem for modstand og klager.

-Og vi sørger for at de forskellige fag arbejder tæt sammen og tager over fra hinanden, så beboerne oplever ingen afbræk og ventetid. Det er fordelen ved, at vi selv har alle fag – murer, VVS, tømrer og maler inden for egne rækker, siger Morten L. Hansen, Adserballe & Knudsen.
 

 

  • Løbekat / conveyerskinne 05.12.2011 Løbekat / Conveyskinne I øjeblikket renoverer Adserballe & Knudsen ca. 60.000 m2 tag i Københavns området. A&K stiller krav til og har fokus på tunge løft og andre nedslidende arbejdsgange.
  • Ny stor ordre til Adserballe & Knudsen 06.09.2011 Boligforeningen 3B’s afdeling Højstensgård i Herlev er gået i gang med en renovering af 20.000 kvm. tag på afdelingens 40 boligblokke. Det nye tag udføres af Adserballe & Knudsen i totalentreprise. De vandt opgaven i licitation og
  • Stor ordre på nyt boligbyggeri 22.03.2011 På kajkanten af Islands Brygge opfører JM Danmark 62 boliger på i alt 6.600 etagemeter, og Adserballe & Knudsen har vundet den udvendige og den indvendige storentreprise.


Adserballe & Knudsen A/S * Ryttermarken 6 // 3520 Farum // Telefon 44 97 87 33 // CVR #29919089 // info@aogk.dk

Programmeret og hosted af nordicweb